Om Ældrecentret Nygårds Plads

Ældrecentret Nygårds Plads blev bygget i 1988

Centret blev udbygget i 2006 samt 2009 og består nu af 2 fire etagers bygninger der er koblet sammen med en glasgang.

Der er 4 slags boliger:

• 40 type 1 boliger (2 værelser)
• 28 type 2 boliger (2 værelser)
• 3 type 3 boliger (1 værelse)
• 30 type 4 boliger (2 værelser)

Derudover har vi 24 boliger der bruges til midlertidige pladser.

Centret er placeret i rolige omgivelser ud til store grønne arealer. Der er gode indkøbsmuligheder og Kulturhuset Kilden ligger lige overfor. Centret ligger tæt på Brøndbyøster Station.

Mener du at have behov for at bo i en plejebolig, kan du søge gennem Visitationen Brøndby Kommune.

Har du lyst til en fremvisning af vores center er du velkommen til at kontakte:
Administrationen på tlf. 43 28 27 60 (hverdage i dagtimerne) eller
Serviceafdelingen på tlf. 30 57 20 81 (hverdage ml. 11.00 - 12.00)

Vores hjertestarter er placeret ved hovedindgangen.
Nygårds Plads 30.

Ældreloven

Vi arbejder med fokus på kerneopgaven i Ældre og omsorg:

”Vi lykkes, når borgeren og vi sammen skaber de bedst mulige betingelser for at kunne leve et selvstændigt liv med relationer.”

Ældreloven har til formål at sikre en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og omsorg. 

Helhedspleje

Betyder at vi ser på hele beboerens livssituation sammen med beboeren, og at vi samarbejder på tværs. Det skaber bedre kvalitet – både i plejen og i beboerens liv. 

Loven bygger på tre centrale værdier i helhedsplejen:

1. Selvbestemmelse: Ældre skal have indflydelse på deres egen pleje og livssituation.
2. Tillid: Der skal være tillid mellem ældre, medarbejdere og ledelse.
3. Samarbejde: Der skal være et tæt samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Det betyder, at hjælpen gives som en samlet og sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i beboerens samlede livssituation. Formålet med helhedsplejen er at støtte beboeren i at klare hverdagen så selvstændigt som muligt. Hjælpen planlægges med fokus på hjælp til selvhjælp, kontinuitet og tryghed og kan justeres løbende i takt med at behovene ændrer sig.

Selvbestemmelse

Følelsen af at bestemme over sit eget liv – også når man bliver ældre og har brug for hjælp – er helt essentiel og har indflydelse på livsglæden og oplevelsen af at leve et værdigt ældre liv. 
Selvbestemmelse handler om retten til at træffe beslutninger om sit eget liv både i det store og i det små: Fra hvor man ønsker at bo, hvilke aktiviteter man har lyst til at deltage i, døgnets rytme, hvad man kan lide at spise og hvor man ønsker at spise sin mad, eller hvilket tøj man gerne vil gå i, til de små valg i hverdagen, som kan have stor personlig betydning. Det kan være vaner og rutiner som at vælge, om man f.eks. ønsker at læse avisen før eller efter morgenkaffen osv.
Derfor tilrettelægges hjælpen i dialog med beboeren og med respekt for dennes ønsker, vaner og livsform. Beboeren inddrages i beslutninger om, hvordan hjælpen udføres i hverdagen, inden for rammerne af pleje- og omsorgsforløbet og den servicebeskrivelse, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. 
Selvbestemmelse udøves i samspil med medarbejdernes faglige vurderinger og under hensyntagen til faglighed, etik og et forsvarligt arbejdsmiljø. Det betyder, at der kan være ønsker til hjælpen, som ikke kan imødekommes, hvis de ikke er fagligt, etisk eller arbejdsmiljømæssigt forsvarlige. De pårørende kan inddrages i dialogen om hjælpen, når det er relevant og ønsket - og altid med respekt for beboerens selvbestemmelse og medarbejdernes faglige ansvar.

Tillid 

Arbejdet i ældreplejen er fuldt af komplekse opgaver og uforudsigelige situationer, og derfor skal vi have tillid til at hjælpe hinanden med at håndtere faglige udfordringer og finde de bedst mulige løsninger sammen med og omkring beboeren.

Samarbejde med pårørende og civilsamfund

At skabe en god relation med pårørende er en vigtig del af vores arbejde, fordi pårørende er en væsentlig del af beboerens tilværelse og livshistorie. Et godt samarbejde mellem pårørende og personalet, hvor vi er fælles om at støtte op om beboerens ønsker og mål, er gode forudsætninger for et godt ”ældre-liv”.
Samarbejdet kræver, at vi har gode dialoger sammen om ønsker og behov, samtidig med at vi fortæller om rammerne for vores arbejde. 
Frivillige og civilsamfundet er vigtige samarbejdspartnere - både for beboerne og for os, da det giver endnu flere muligheder for gode stunder for de ældre. ”Her og nu”-oplevelser med f.eks. en cykeltur med en frivillig eller besøg af dagplejen eller besøg af dyr som hundehvalpe, kaniner eller sågar en pony, vækker minder og giver gode oplevelser, der er værd at samle på. Når 10.klasse kommer på besøg for at skrive opgave ”om gamle dage”, bliver det levede liv pludselig særligt og væsentlig – også for de yngre generationer.

Tværfaglighed 

Centrets faggrupper samarbejder tværfagligt omkring beboerne og har daglige tværfaglige drøftelser om vores fælles beboere. Vi inddrager alle fagligheder ligeværdigt og justerer hjælpen ud fra beboerens behov, ønsker og motivation.
Det gør vi blandt andet gennem indflytningssamtaler, tværfaglige triageringer i hver vagt, tværfaglige beboerkonferencer, med deltagelse af tværfagligt personale f.eks. terapeuter, aktivitetsmedarbejder, plejepersonale, rengøring og køkken samt kontakt og samarbejde med beboerens egen læge.
Vi har fælles dokumentationspraksis og instrukser der understøtter tværfaglige arbejdsgange for alle faggrupper omkring beboere.
Vi samarbejder derudover med Centret for Genoptræning og Forebyggelse i enkelte sager.

Hverdagstræning

Ældreloven har også fokus på at understøtte den ældre borgers fysiske formåen. 
Formålet er at forebygge funktionsnedsættelser og undgå de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der ofte følger med alderen. Det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte kan med andre ord være nøglen til at øge livsglæden og -kvaliteten og sikre mest mulig selvhjulpenhed.
Hverdagstræningen skal understøtte beboerens selvbestemmelse. Dette gøres bl.a. ved at understøtte ”hjælp til selvhjælp” og sætte mål sammen med beboeren. Beboeren vil f.eks. gerne selv kunne gå ned i dagligstuen. Personalet og beboeren, aftaler indsatser i hverdagen, hvor der også drøftes, hvem der kan understøtte træningen (tværfagligt og pårørende). 
Der vil således være fokus på, at den ældre træner selv i hverdagen med hjælp fra personalet – og kun i få tilfælde (f.eks. efter sygehusophold) vil der blive visiteret et genoptrænings-forløb.

Ældreloven er på den ene side en ny lov (med opstart 1. juli 2025), men mindsettet om at hjælpe ”det hele menneske” og have forståelse for den ældres livssituation (perspektivskifte) og dennes ønsker, er på den anden side ikke nyt, men en metode vi hele tiden har brugt i ældreplejen.

Der vil forventelig alligevel kunne opstå situationer, hvor vi gennem de gode dialoger sammen skal hjælpe og støtte op om at skabe en endnu bedre hverdag for de ældre mennesker på ældrecenteret, hvor selvbestemmelse og livskvalitet for den enkelte er i fokus.

Du/I er som altid velkomne til at henvende jer, hvis der måtte opstå spørgsmål.